Kulhydrat, protein og fedt er det vi kalder makronæringsstoffer og det er kroppens primære energikilder. Du kan i denne artikel læse om protein, dets virkning, samt anbefalingen for den mængde du bør indtage i din daglige kost. Husk på at artiklen er skrevet ud fra vores faglige briller, så tag det med som du har brug for og lad dig fordybe i de informationer som du synes er relevante for dig.
Under graviditet er kroppen i en opbyggende tilstand. Det vil sige, at kroppen har et større energibehov, der er med til at sikre en sund krop og de bedste vækstforhold for barnet.
A N B E F A L I N G
Hvorfor er protein vigtigt?
Kroppens byggesten
Proteiner er kroppens byggesten og du kan tænke på dem som en slags legoklodser, der gennem flere dele skaber et stærk fundament. Under graviditet er kroppen i en opbyggende tilstand og derfor er der særligt vigtig at indtage protein. Det gennemsnitlige proteinbehov skal faktisk øges under graviditet, så indtaget er på omkring 10-20E%.
- E% betyder energiprocent og er en betegnelse der bruges i udregningen af, hvor stor en andel protein, kulhydrat eller fedt din daglige kost består af.
Det øgede behov er med til at opretholde kropsmassen, ved at aflejre proteinet i blodet, livmoder og bryster. Der er derudover brug for ekstra protein til fosteret og moderkagevævet.
Proteinkvalitet
Proteiner består af 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 9 er essentielle og altså ikke kan dannes i kroppen, men skal indtages gennem kosten. Gennem kroppens fordøjelse nedbrydes proteinet til aminosyrer, hvilke bidrager til proteinsyntesen og derigennem opbygger celler, væv, hormoner, antistoffer, enzymaktivitet og muskelarbejde.
Et proteins kvalitet afhænger af proteinets evne til at varetage kroppens vækst og vedligeholdelse og bestemmes ud fra fordøjeligheden og aminosyresammensætningen. Eksempelvis er absorptionen fra animalske produkter mellem 90-100%, hvor den for vegetabilske produkter er 70%. Spiser du plantebaseret, kan du læse meget mere om det her. Kvaliteten af proteinet er desuden også afhængig af mange andre faktorer end aminosyreammensætningen. Det handler om at vælge kvalitet fremfor kvantitet.
→ Vælg dine proteinkilder med omhu, sørg for at handle kød, fjerkræ, fisk og mejeri fra forhandlere du kan stå indenfor. Overvej at skifte kødretterne ud med fisk, farverige vegetarretter eller spændende opskrifter fyldt med bælgfrugter.
Når du vælger kvalitet fremfor kvantitet sikrer du at produkterne kommer fra gode forhold. Du indtager måltider som giver dig glød, nydelse og bevidstheden om, at du har valgt noget som ikke kun er godt for kroppen men også sjælen.