Kalorier

Som gravid vil du opleve, at du har et større energibehov. Det vil sige, at din krop i dette livstadie har brug for mere energi, mad, til at styrke de processer som sker lige nu.  Graviditet medfører nemlig fysiologiske og anatomiske forandringer i kroppen, som kræver ekstra energi. Hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvorvidt du spiser alt for lidt eller alt for meget i sådan en grav at det påvirker din hverdag, så  opfodrer vi dig til at opsøge din jordemoder, en diætist eller din læge.

Hvorfor har jeg brug for mere energi?

Den gravide krop er fantastisk og alt det som du vil opleve af forandringer i kroppen er helt normale og til fordel for dig og det nye liv du er ved at skabe. Årsagen til, at du har brug for mere energi er, at din krop er i en opbyggende tilstand. Det vil sige at der sker en øget vækst og mængde af brystvæv, blod, placenta, uterus og fostervand. Derudover bærer du selvfølgelig rundt på et helt nyt liv, som også kræver ekstra energi. Du vil desuden også få brug for ekstra energi, fordi du vil opleve en øget belastning i takt med din stigende kropsvægt, udviklingen af dit barn fosteret og selvfølgelig selve fødslen.

Skal jeg så spise for 2?

Svaret er er kort sagt nej, men du skal alligevel spise mere end hvad du reelt havde brug for inden graviditeten. Det skyldes netop dit stigende behov for energi (mad) som du kan imødekomme gennem den næring du spiser. Hvor meget du reelt skal spise afhænger enormt meget af dig og dine behov.

Hvis du er nysgerrig på hvad dit præcise energibehov var inden graviditeten, altså hvor meget din krop havde brug for, så kan du beregne det her. Det anbefalede ekstra energibehov under graviditeten hos kvinder med et BMI mellem 18,5-24,9 er illustreret sidst i artiklen. Vi vil dog gerne understrege, dit Body Mass Index (BMI) inden graviditeten, er et usikkert værktøj og at det ikke altid afspejler virkeligheden. Læs derfor nedenstående med et kritisk øge og husk på, at det ikke altid er så sort og hvidt. Gennem en varieret kost, fyldt med nærende måltider, tror vi på, at du skaber de bedste forudsætninger for dig og dit barn. Vi tror på, at du kender dig selv bedst og at du er stærk nok til at gøre det som føles rigtig for dig og dit barn.


1. TRIMESTER

Husk på dette kun er et eksempel og at der er adskillige faktorer som spiller ind for det indtag som passer til dig og din baby.

100 kcal

100 kalorier i dit første trimester svarer til ét æble, én skive rugbrød eller en lille håndfuld nødder.

2. TRIMESTER

Husk på dette kun er et eksempel og at der er adskillige faktorer som spiller ind for det indtag som passer til dig og din baby.

330 kcal

Ca. 300 kalorier svarer faktisk til et lille måltid eller en større snack. Det kunne være: 2 æg, 1 avokado, en smoothie eller 50 gram nødder.

3. TRIMESTER

Husk på dette kun er et eksempel og at der er adskillige faktorer som spiller ind for det indtag som passer til dig og din baby.

540 kcal

Det sidste trimester øger behovet for et ekstra måltid eller flere mellemmåltider. Det er helt op til dig, din mave og dit barn, hvad hjertet begærer den dag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *