Daglig bevægelse

Hvorfor skal jeg bevæge mig dagligt?

Udover de fordele, som er beskrevet under bevægelse, har din daglige bevægelse stor betydning for dig og dit barns sundhed. Det skyldes at din livsstil har en direkte indvirkning på dit barns fremtidige sundhed. For det første sænkes risikoen for ufrivillig abort, mens du øger forebyggelsen af kvalme, bækkenløsning, forhøjet blodtryk, rygsmerter, træthed, depression og gener under graviditeten. Bevægelse har også en positiv indvirkning på dit humør. Kroppens mange hormonelle og følelsesmæssige forandringer, som er på spil under en graviditet, kan på sin vis have gavn af en lille gåtur. Desuden er daglig bevægelse et tegn på, at du passer på din krop og at du udviser kærlighed overfor dig selv og for dit barn. Til sidst kan det mere åbenlyse nævnes som, at du forebygger unødvendig vægtøgning ved at være fysisk aktiv og at du forbereder kroppen på, at komme hurtigere tilbage efter fødslen.




30 minutter dagligt

Woment anbefaler, ligesom Sundhedsstyrelsen, at du bevæger dig dagligt i 30 minutter med moderat intensitet. Det vil sige alt fra en gåtur udenfor, til at cykel på arbejde eller måske gennem én af Woments mange hjemmetræninger

Vi anbefaler altid hos Woment, at du lytter til din krop og mærker efter. Du kender bedst selv din grænse og derfor bør du stoppe, skrue op eller ned for træningen, alt efter hvordan du har det på dagen. Mind dig selv om, at hver dag kan være anderledes og nogen dage har du mere energi end andre. Så hvis i dag skal være en gåtur frem for konditionstræning, så er det lige så godt. 

Fødselsforberedende

Tænk over det, en fødsel kræver ikke kun en masse energi men også styrke og udholdenhed. At træne din krop før fødslen, gør dig i stand til at møde velforberedt op. Du vil være bedre rustet til at mærke efter, til at bruge den styrke du har opbygget og så vil du måske endda opleve at du kommer hurtigere på benene efter fødslen.

Daglig bevægelse, som udføres med moderat intensitet, kan altså udover at have positive indvirkninger på dit fysiske og mentale velvære, også være fødselsforberedende. For slet ikke at nævne den gavnlige effekt det vil have på dit barns sundhed.

Eksempler på daglig bevægelse

Gåtur

En helt almindelig gåtur, kan være en god måde at holde kroppen igang. Du får både pulsen lidt op samtidig med at du får frisk luft. Noget som giver dig meget mere en fysisk velvære.

Træning

Det giver måske sig selv, men husk på at en træning kan være mange ting. Måske synes du at små dansevideoer er sjove eller måske er  styrketræning, svømning eller noget tredje lige dig. Gør det som føles sjovt og godt for kroppen.

Generel bevægelse

Du behøves ikke træne hver dag, hvis ikke du har lyst. Nogen dage ser anderledes ud end andre, så måske giver det mere mening at bruge cykelturen på arbejde som din daglige bevægelse. Eller et roligere yogaflow, som passer til dit temperament idag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *